Færdselsuheld på Vesterhavsvej/Omfartsvejen ved Pandrup.

En 63-årig mand blev her til middag kvæstet i et trafikuheld ved Pandrup.
Den 63-årige kørte sammen med sin kone på Omfartsvejen mod syd. Ud for Vesterhavsvej blev ægteparrets bil ramt i siden af en anden bil, hvorefter den røg i grøften.
- Manden skulle skæres fri. Han fik brud på nogle ribben, men er uden for livsfare, siger vagthavende ved Nordjyllands Politi i Brønderslev.
Mandens kone, der sad på passagersædet, slap med knubs.
Bilisten, der ramte parrets bil, overså sin ubetingede vigepligt. Hun kan nu forvente en bøde og en ny køreprøve.

Kilde : DR.DK/P4 Nordjylland

   

   

   

   

Foto : Henrik B

Fotoalbum

Forsiden